SEO strategi er en vigtig ting for alle virksomheder, som ønsker topresultater på Google og øget omsætning. Rigtig mange handler starter med en søgning på internettet. De øverste søgeresultater, der dukker op, har den største eksponering.
SEO strategi handler om flere forskellige ting. Man kan med fordel sætte sig grundigt ind i SEO – eller søgemaskineoptimering – før man begynder at udarbejde en egentlig strategi.
Her kan du læse om, hvordan man kan gribe SEO an. Du får bl.a. 10 gode råd til at optimere din tilgang til SEO. Vi skal også kigge på konkrete SEO strategier fra virksomheder.
Kort om SEO strategi
SEO strategi handler om at optimere indholdet på en hjemmeside, så flest mulige besøgende kigger forbi. Hvis det drejer sig om en webshop, vil optimal SEO vise varerne frem for så mange potentielle kunder som muligt.
SEO er en måde at tage konkurrencen op med andre virksomheder. De websites, som præsenterer det bedste indhold, bliver vist øverst efter søgninger i Google.
- SEO står for ‘Search Engine Optimization’ – altså søgemaskineoptimering
- Alle større virksomheder anvender SEO strategi
- Optimal SEO fører til topresultater på Google
- SEO handler om at give læseren det, der søges efter
- Det kræver regelmæssig vedligeholdelse at optimere sin SEO strategi
Læs videre for at få konkrete råd til at forbedre din SEO strategi. Faktisk kan man gribe opgaven struktureret an. Hvis man opfylder alle punkter, har man meget større chancer for at blive vist øverst på forskellige søgemaskiner.
Hvad er en SEO strategi?
Med SEO strategi menes der en plan for, hvordan websites, hjemmesider, webshops m.m. kommer øverst ved anvendelse af søgemaskiner som Google osv.
Hvis en virksomhed ikke præsenterer indhold, som dukker op ved relevante søgninger på Google, går den potentielt glip af væsentlige markedsandele.
En handel starter gerne med en søgning efter et produkt. Betalte annoncer på Google og sociale medier kan naturligvis være meget brugbare i denne forbindelse. Gratis indhold, som svarer på konkrete spørgsmål, er dog også meget vigtige at præsentere besøgende på hjemmesider for.
En SEO strategi er således:
- En udførlig plan for, hvordan man kommer øverst på Google osv.
- Afklaring af vigtige søgeord at have fokus på
- En måde at tage kampen op mod konkurrenter på markedet
Derfor er det vigtigt at have en SEO strategi
Det er vigtigt at have en SEO strategi, da man herved målretter, hvordan man griber udarbejdelse af web-indhold an.
Uden en SEO strategi skyder man i blinde. Man producerer artikler og andet indhold til hjemmesider, uden at have et nøjagtigt fokus. Det er vigtigt at vide, hvem man skriver til – og hvordan man gør det bedste muligt.
Google er ikke til at komme udenom. Der foretages millioner af søgninger hver eneste dag. Hvis en virksomhed ikke formår at gøre sig gældende her, vil konkurrerende virksomheder løbe med store markedsandele. Det er også vigtigt at være synlig på de sociale medier.
Grundig SEO analyse er et must
Analyse og research er nøglen bag enhver god SEO strategi. Man kan næppe blot kopiere en anden virksomheds tilgang til SEO. Det gælder om at undersøge, hvordan man i det konkrete tilfælde kan gøre sig bedst gældende i forhold til søgemaskiner.
Man kan dog med fordel lægge ud med at kigge på det indhold, som andre virksomheder har succes med på Google og andre søgemaskiner. Dette er et vigtigt og enkelt led i SEO analyse.
Konkrete eksempler på virksomheders SEO strategi
En SEO strategi kan fx være, at man skaber mere – og bedre – indhold på enkelte søgninger. “Køb bananer” er en bred søgning. Hvis en virksomhed vil ramme topplaceringer, skal der derfor skabes indhold, som er bedre end allerede eksisterende websites.
- Man må optimere sit indhold, så det er bedre end konkurrenternes
- Optimal SEO betyder, at man deler godt og informativt indhold
- Google rangerer søgeresultater efter popularitet
En virksomhed kan have som SEO strategi at fokusere på at besvare spørgsmål og derved lede på vej mod salg af produkter. Det kan fx være ved søgning på: “opsætning af telt”. En hjemmeside kan med fordel præsentere grundige guides til formålet – og telte til salg som en del af artiklen.
SEO strategier giver fine resultater på bundlinjen
Der er penge i at være øverst på Google. Des flere potentielle kunder, man viser sine varer frem til, des flere salg. Søgemaskiner fungerer ofte som en kæmpe markedsplads. Der er hård kamp om de øverste resultater i forbindelse med populære søgninger.
En optimal SEO strategi slår konkurrenterne af banen. Der kan være en stor tilfredsstillelse i at se sin egen website gå nummer 1 på Google og skubbe andre længere ned ad listen. SEO strategi er at gribe opgaven metodisk an – og have en smule tålmodighed.
Store hjemmesider, med masser af besøgende, har klart mere autoritet end mindre og nystartede af slagsen. Man må derfor bygge et tillidsforhold op til Google over tid. Hvis besøgende på en hjemmeside bliver hængende – og ikke blot klikker sig hurtigt videre – vil Google rangere disse websites godt.
10 gode råd til en optimal SEO strategi
Man har brug for en plan, hvis man vil lykkes med sin SEO strategi. Derfor får du i det følgende 10 gode råd til, hvordan man kan gribe opbygningen af optimal SEO an.
Når man kan sætte flueben ved alle 10 punkter på listen, er man godt stillet i forhold til søgninger på Google. Meget kommer naturligvis også an på, hvad konkurrerende hjemmesider præsenterer de besøgende for. Hvis du er helt ny inden for SEO, kan du følge vores guide til SEO optimering for begyndere.
1. Analyse og research
Ingen optimal SEO strategi uden grundig research. Man kommer rigtig langt ved at lave søgeordsanalyse. Kig på de ord, som folk kunne tænkes at søge på i forbindelse med din virksomhed. Hvordan er konkurrencen på disse søgninger?
Man kan med fordel sætte fokus på mindre anvendte søgninger. Hvis man kan præsentere resultater øverst på Google, er det også meget sandsynligt, at man over tid vil vinde autoritet på beslægtede søgninger.
2. Fokus på de vigtigste områder
Hvilke søgninger er det, man ønsker at opnå stærk SEO på? Man bør rette sit fokus på de vigtigste områder. Internettet indeholder millioner af websites. Det går derfor ikke an at have en alt for bred SEO strategi. Ofte er det bedst at lægge ud med at sigte efter enkelte søgninger – og derefter brede sig ud.
Hvis man først får succes på enkelte områder, er det meget lettere efterfølgende at rette fokus andre steder hen. Man kan bruge nogenlunde den samme SEO strategi, som før har vist sig succesfuld.
3. Del indhold, som er informativt
Man søger på Google ud fra et konkret formål. Det kan være, man ønsker svar på et spørgsmål, hjælp via en guide – eller køb af en vare. Under alle omstændigheder drejer det sig om at dele indhold, som giver, hvad der søges efter.
Tænk i formål med søgninger på Google – og derefter, hvad man forventer (eller håber) at finde. Søgemaskiner er i dag blevet meget mere intelligente, end de var for år tilbage. Derfor er der stor sandsynlighed for, at man finder brugbare websites efter søgninger – på et splitsekund.
Man kan hjælpe Google på vej ved at bruge de pågældende søgninger i sin tekst. Vigtigst af alt er det dog at have formålet med søgningen for øje. Giver man svar på eventuelle spørgsmål, er man allerede godt på vej.
4. Sørg for at give en god læseoplevelse
Man gider ikke at blive hængende på en hjemmeside med masser af fejl og en rodet opsætning. En god og brugervenlig læseoplevelse er alfa og omega i forbindelse med enhver vellykket SEO strategi.
Med en god læseoplevelse menes, at man på en let og overskuelig måde får, hvad man søger. Det er sjældent, at besøgende bruger lang tid på tekster på hjemmesider. Man bør derfor præsentere læseren for det vigtigste øverst på siden.
Længere nede i teksten kan man gå mere i dybden med emnet, hvis det skønnes som det rigtige at gøre. Man kan altid klikke sig videre til andre resultater på Google. Derfor gælder det om at fange den besøgendes opmærksomhed med det samme.
5. Løbende optimering af allerede eksisterende indhold
Ligesom en blomst skal vandes regelmæssigt, skal hjemmesider også opdateres med jævne mellemrum. Det fremstår utjekket med fx døde links, outdated indhold osv. Sørg for, at holde websites skarpe, så de ser ud som om, de lige er blevet udgivet.
Man kan være dygtig at skabe evergreen-indhold, som tiltrækker mange besøgende år efter år. Læg dog mærke til, at det bedste indhold på nettet, bliver vedligeholdt løbende. Kravene til god SEO bliver også skærpet som tiden går. Søgemaskiner bliver efterhånden mere og mere intelligente. Derfor må man følge med tiden, hvis man vil holde sine topplaceringer på Google.
6. Linkbuilding, som holder de besøgende på hjemmesiden
Linkbuilding på en hjemmeside sikrer, at den besøgende bliver hængende. Man linker nemlig videre til fx andre artikler på samme hjemmeside, som også kunne være relevante at besøge. På den måde behøver man ikke vende tilbage til Google og foretage en ny søgninger.
Hvis man interesserer sig for ét emne, hører der ofte en hel del underemner til. Disse kan man linke videre til fra den ene webside til en anden – på samme hjemmeside. Man kan også linke eksternt til andre hjemmesider om samme emne, hvis man er indehaver af flere af disse.
Linkbuilding er således en måde at hjælpe læseren videre. De fleste besøgende ved i dag, hvordan links ser ud. Man kan dog også hjælpe på vej ved at tilføje ‘Klik her for at læse om X’, hvis man mener, at det er nødvendigt.
7. Regelmæssigt nyt indhold
Nyt indhold på en hjemmeside holder den opdateret og i gang. En del af en SEO strategi kan være, at man giver besøgende nyt indhold hver dag, uge eller måned. Hvor meget nyt indhold, man kan dele, afhænger både af emne og tiden, der er til rådighed.
Regelmæssigt nyt indhold sørger for, at en hjemmeside holder sig relevant for læseren. Hvis man tidligere har givet besøgende, hvad de søgte efter, er der større sandsynlighed for, at de vil klikke sig ind på hjemmesiden igen.
8. Teknikken skal være i orden
Det går ikke an med hjemmesider, som ikke fungerer på forskellige enheder. Man bør derfor både kunne følge med via PC og mobile enheder som smartphones, tablet m.m. Teknisk opsætning af en hjemmeside bør ikke ignoreres, hvis man vil i mål med en SEO strategi.
Rigtig meget går tabt ved langsomme hjemmesider eller andre tekniske problemer. Man klikker hurtigt videre til andre resultater, hvis teknikken driller. Ofte har man kun få sekunder til at overbevise den besøgende om at blive hængende. Førstehåndsindtrykket er meget vigtigt, når det kommer til optimal SEO.
Man bør nok overveje ekstern hjælp, hvis ikke man selv er erfaren med at sætte en hjemmeside teknisk op. Denne tommelfingerregel gælder i øvrigt ved alle typer af SEO strategi.
9. Iøjnefaldende indhold skiller sig ud fra mængden
Man kan ikke blot kopiere andres indhold og forvente at opnå gode resultater på Google. I stedet bør man have som mål at skille sig ud fra mængden via iøjnefaldende indhold. Vi har allerede skitseret, hvor vigtigt det er at give de besøgende på en hjemmeside, hvad de søger efter.
Flot og brugervenlig opsætning af en hjemmeside hjælper virkelig på vej. Det er ikke nok med en velskrevet tekst. Internettet adskiller sig rigtig meget fra at læse en bog. Man kan klikke sig rundt og blive klogere på et givent emne på mange måder.
Det gælder om at udnytte mediet til fulde. Et flot design, relevante billeder og mulighed for interaktion virker ofte. Hvis man kan stille spørgsmål eller skrive kommentarer nederst i indlægget, har læseren mulighed for aktiv deltagelse.
En god SEO strategi kan betyde, at man aktivt inddrager besøgende på en hjemmeside.
10. Kig konkurrenterne over skulderen
Sidste punkt på denne liste, der fører til en optimal SEO strategi, hænger sammen med punkt 1. Research og analyse betyder i høj grad, at man kigger nøje på, hvad internettet allerede kan præsentere indenfor et givent emne.
At søge på Google er en både let, hurtig og meget brugbar form for research. Man kan anvende søgninger og derefter lure med på, hvad eventuelt konkurrerende virksomheder tilbyder læserne. Tænk på, om du kan gøre det bedre – og hvordan.
Google belønner eksperter. Derfor bør du fremstå som en ekspert. Det er ikke nok at sidde inde med en masse brugbar viden. Man bør også kunne præsentere det på en måde, så andre hurtigt får gavn af det.
Alle større virksomheder har fokus på Google optimering
En vellykket SEO strategi fører som nævnt til resultater på bundlinjen. Google-optimering bør ikke undervurderes. Det er trods alt verdens søgemaskine nummer 1 – og sådan vil det nok blive ved med at forholde sig.
Det kræver vedholdenhed at optimere sine websites til Google. I langt størstedelen af tilfældene klikkes der på de øverste resultater, som kommer frem efter en søgning på eks. Google. Det er her, pengene for virksomhederne er.
En anden måde at optimere i forhold til Google, er ved at betale sig fra det. Google Ads kan bestemt også være en vigtig del af en SEO strategi. Her dukker man op med sponsoreret indhold i forbindelse med valgte søgninger.
Hvis du er lidt i tvivl, om hvor du skal starte med din SEO strategi, kan du læse vores generelle indlæg om, hvad er SEO.
Den sikre vej til en holdbar SEO strategi
SEO strategi handler om flere forskellige ting. Man kan ikke blot sprede et søgeord ud over en tekst og så forvente, at Google belønner det med en topplacering. Der skal således holdes flere bolde i luften, hvis man vil få rigtig mange besøgende ind på en hjemmeside, webshop osv.
De sikre vej til optimal SEO går gennem research, vedholdenhed og viden. Man bør kigge tage ved lære af, hvad der fungerer – og rette sit fokus herhen. Kig på populære hjemmesider og sammenlign med din egen. Hvor kan du gøre det bedre? Skal der hjælp til udefra?
Originalitet belønnes ofte. Så gør en indsats for at skille dig ud fra mængden. Men sørg for altid at præsentere dit indhold på en let forståeligt og brugervenlig måde.
Ting tager tid – også SEO
Google skal lige bruge noget tid på at vurdere dine websider i forhold til andre. Okay, hvis der bare strømmer ind med besøgende, straks efter udgivelse, skal man nok komme øverst på Google. I de fleste tilfælde må man dog væbne sig med en smule tålmodighed.
Indeksering på Google sker over tid. Det betyder, at man både kan rykke op og ned på ranglisten, efterhånden som besøgende kommer til – eller kigger andre steder hen. Det er her, man kan overveje at opdatere hjemmesider, så de lever op til konkurrenternes – og i bedste fald overgår dem.
Konklusion – SEO strategi er et vigtigt område
Man finder ikke den optimale SEO strategi på 5 minutter. Det kræver et vedholdende arbejde at optimere en hjemmeside. Man er under alle omstændigheder på rette vej, da SEO er et yderst vigtigt område i forhold til online markedsføring. Det er også værd at læse den engelske artikel på Wikipedia om SEO.
Søgemaskinerne bestemmer i høj grad, hvad vi klikker os ind på. Hvis populære søgninger på Google leder frem til din virksomheds hjemmeside, er du rigtig godt stillet. Internettrafik er lig med indtægter. Det er de benhårde realiteter på det online marked.
Mange virksomheder opererer med SEO-specialister, som udelukkende har til opgave at fremme markedsføringen online. Det er således hård konkurrence, man er oppe imod, hvis man er indehaver af en mindre virksomhed.
En optimal SEO strategi sikrer, at man står bedst muligt i forhold til søgemaskiner. Mange handler begynder med en søgning på Google. Dette bør man have betydeligt fokus på.