Drømmer du om at starte dit eget firma, er du kommet til det rette sted, for her deler vi nemlig 8 ideer til en selvstændig virksomhed, som du nemt og hurtigt kan starte.

I denne artikel vil du lære, hvordan du kan starte et firma uden penge – og udbygge det. Problemet med de fleste gode ideer til selvstændig virksomhed er, at de slet ikke har noget at gøre med at starte et firma.

Når folk f.eks. foreslår, at du starter en virksomhed, hvor du underviser i noget, du er god til, så er du ganske rigtigt selvstændig, men du driver ikke virksomhed. Du er i bund og grund blot en freelancer, der bytter sin tid for penge. Og det er næsten det samme som at være lønmodtager, bortset fra at du hverken får feriepenge eller løn under sygdom.

De ideer til selvstændig virksomhed, som vi deler her, er derfor baseret på skalérbare idéer, så de ikke blot bliver ved med at være et freelance-job.

Gode idéer til selvstændig virksomhed

  1. Plæneklipperfirma
  2. Vandsælger
  3. Lektiehjælp
  4. Ældrehjælp
  5. Babysitterfirma
  6. Kattepasserfirma
  7. Vintagetøjfirma

Ideer til selvstændig virksomhed, du nemt kan starte

Når man leder efter “ideer til selvstændig virksomhed” falder man ofte over idéer, som kræver, at man er specialiseret i et eller andet. Eftersom vi ikke ved, hvem du er, har vi lavet denne oversigt over 7 ideer til selvstændig virksomhed ud fra tanken om, at de alle sammen er noget, alle i princippet kan gøre.

Men hvis alle disse er små virksomheder, du nemt kan starte, er der så ikke stor konkurrence?

Godt spørgsmål. Sandheden er, at de fleste mennesker vælger at arbejde som lønmodtagere, fordi det er nemmere end at starte egen virksomhed.

De fleste folk, der leder efter gode ideer til selvstændig virksomhed, de kan starte, vil gerne være iværksættere. Der er nemlig prestige i at være iværksætter.

Ideer til selvstændig virksomhed trendy iværksættere

7 firmaer, du kan starte i morgen

Nu ser vi nærmere på alle 7 ideer til selvstændig virksomhed, som du relativt nemt kan starte. Vi gennemgår også de største fordele og ulemper ved dem. Selv om de alle virker meget håndgribelige, så har de faktisk den fordel, at de kan skaleres og forvandles til reelle virksomheder.

1. Plæneklipperfirma

Der findes over 1,2 millioner private haver i Danmark. Og de har næsten alle sammen haver og plæner, der skal slåes.

At slå en græsplæne er ikke særlig svært. Faktisk kan man gøre det ganske nemt og hurtigt, hvis man blot har prøvet det et par gange og har det rette udstyr.

Alligevel er det en hadet pligt i mange hjem, og den har sikkert har været skyld i mange skilsmisser gennem årene. Kun de færreste folk nyder at slå plænen. Desuden er det noget, der kan gøre naboerne vrede, fordi det ofte sker i weekenden, når de opholder sig i haven.

Fordele

Dette marked er enormt, og mange mennesker ville sikkert foretrække at betale et par unge mennesker med iværksætter-ambitioner for ydelsen, end et støvet renovationsfirma med et tvivlsomt ry.

Det tager ganske givet noget tid at få tilstrækkeligt med kunder, men når først man har en fast kundebase, kan dette blive en yderst lukrativ forretning.

Desuden er det nemt at træne og ansætte nye klippere, så man hurtigt kan udvide sin virksomhed, når det er nødvendigt.

Ulemper

Den største ulempe er, at de danske græsplæner ikke skal klippes i perioden fra november til marts. Dette er fem måneder, hvor ens forretning ligger stille, medmindre man udvider med andre ydelser, der ikke er årstidsbestemte.

2. Vandsælger

Vand er billigt, og alle mennesker i Danmark har adgang til det. Men der er visse omstændigheder, hvor folk er villige til at betale ekstra for det. Hvis folk er tørstige og ikke har adgang til vand, betaler de gerne en langt højere pris for det.

Med andre ord: Hvis man som vandsælger formår at være på det rette tidspunkt og sted, kan man faktisk tjene gode penge på at sælge noget så simpelt som koldt vand.

Fordele

Fordi vand er så billigt, er der også en enormt høj profitmargin på det. Det er også nemt at bruge simpel prissætnings-psykologi til at tilbyde mersalg. Hvis du f.eks. prissætter én flaske vand til 15 kr., men to for 20 kr., så vil de fleste mennesker garanteret vælge at købe to.

Eftersom kildevand kan købes til under 2 kr. per flaske, tjener du derfor 16 kr. i profit per transaktion, hvilket svarer til en profitmargin på 80%.

Salg af vand kræver desuden meget lidt udstyr. En stor køletaske eller kasse, køleelementer eller isterninger, samt vand.

Når du har fundet er godt sted at sælge og bevist, at forretningsmodellen virker, kan du lave endnu et sæt med køletaske, is og vand, og hyre din første medarbejder til at sælge et andet sted. Det er nemt at kontrollere, om pengene passer, for du ved, hvor mange flasker vedkommende har med sig.

Ulemper

Der kan være “juridiske udfordringer” med salg i det offentlige rum, og de forskellige byer og kommuner kan have forskellige regler. Dette er med andre ord noget, man må undersøge på forhånd. Da vand ikke er en fødevare, er det dog ikke sikkert, at dette er et problem.

Den største ulempe ved denne virksomhed er, at den overhovedet ikke fungerer om vinteren. Her vil man blive nødt til at skifte sit kolde vand ud med en dejlig varm kop the, kaffe eller lignende.

3. Lektiehjælp

Hvis du overvejer at skabe et lektiehjælpsfirma, så skyldes det måske, at du selv var/er god i skolen.

Men faktisk kan du sikkert skabe et bedre lektiehjælpsfirma, hvis du var dårlig i skolen!

Alle firmaer hjælper i en eller anden forstand folk med at løse et problem, og det gælder også for lektiehjælp. Og hvis du kæmpede med matematikken, stilene – eller sågar alle fagene – så kunne god lektiehjælp jo faktisk have hjulpet netop dig.

Det betyder, at du har et unikt branchekendskab. Og sikkert også, at du ved noget, som dine konkurrenter, som var gode i skolen, ikke ved. Nemlig, hvorfor det var så svært at få styr på lekterierne.

Hvis du kan designe en god lektiehjælp-service, som netop løser det problem, du selv havde, så kan du være næsten helt sikker på, at du har skabt en service, som der er efterspørgsel på. Og derfra handler det blot om at finde kunderne.

Fordele

Fordelene er, at lektiehjælp er et stort felt, og at der allerede bruges mange ressourcer på det, især i et land, hvor der fra offentlig side er et mål om ikke at “tabe nogen på gulvet”.

Den største fordel er nok, at du kan finde lærere, som er villige til at arbejde for dit firma, uden at du behøver betale dem. De får nemlig først betaling, når du får de første kunder i butikken.

Man kan også udforske forskellige måder at få en fod indenfor i offentligt eller kommunalt regi. De store penge findes ofte i leverandøraftaler. Dette er med andre ord en selvstændig virksomhed med et enormt potentiale på den lange bane.

Ulemper

Konkurrence. Hvis du ikke specialiserer dig i en særlig niche (såsom lektiehjælp for folk der hader lektier), vil du ganske givet møde hård konkurrence, både fra private og store lektiehjælpsfirmaer.

Desuden kræver lektiehjælp-som-en-service også, at du finder lærere, der har ekspertise i en lang række forskellige fag, som er villige til at træde til med kort varsel. Selv om dette er overkommeligt, kan det være tidskrævende at finde folk, der kan dække alle områder.

Endelig kan det være problematisk at finde kunderne. Ofte vil kunderne måske ligefrem være brugernes forældre eller lignende, så det kan være udfordrende at ramme den korrekte målgruppe med marketing.

4. Ældrehjælp

Ligesom de mange mennesker, der ikke orker at slå deres græsplæner, er Danmark også fyldt med ældre, som ganske enkelt ikke længere er i stand til at passe alt det praktiske i deres hjem og have.

Faktisk er der over 1 million folkepensionister i Danmark. De er din målgruppe.

Det kan være svært for en ældre person at erkende, at vedkommende ikke længere er i stand til at drive husholdning i sit eget hjem, så denne ydelse kræver nogen omtanke i forhold til branding. Faktisk er “ældrehjælp” måske et ord, man bør undgå. Personlig hjælper?

Ikke desto mindre taler tallene alene deres eget, klare sprog. Med så mange folkepensionister, og med den evigt forringede hjemmepleje, er der ingen tvivl om, at der er et behov, som blot venter på at blive mødt.

Fordele

Udover markedets størrelse, er der mindst to helt oplagte fordele ved denne virksomhedstype. Først og fremmest er det lige til at gå til. Du kan møde op hos et ældre ægtepar i morgen og begynde at hjælpe dem med deres forefaldende arbejde.
Dernæst er det også relativt nemt at udvide. Du skal bruge medarbejdere, der kan træde til med kort varsel, og som kan finde ud af at gøre rent, støvsuge, lave mad osv. Men det vigtigste er i virkeligheden, at der er tale om en venlig og karismatisk person, som dine kunder kan lide at have i deres hjem.

Dette job vil være ideelt for unge studerende, efterlønnere eller andre, der blot vil tjene lidt ekstra på sidelinjen.

Ulemper

Den måske største udfordring ved denne service er, at pga. den specifikke målgruppe vil reklamer på internettet sandsynligvis ikke være den bedste måde at øge kendskabsgraden på.

Du bør undersøge, hvilke problemer de fleste ældre døjer med. Du tror måske, at det er rengøring, men i virkeligheden kan det være indkøb og madlavning. Denne virksomhed kræver med andre ord lidt markedsresearch.

5. Babysitterfirma

Nej, du skal ikke selv ud og passe børn. Du skal derimod ud og finde pålidelige og/eller erfarne babysittere, som elsker at passe andres børn og som gerne vil have flere kunder.

Dernæst er du klar til at formidle kontakten til kunderne. Hvis du ikke selv føler, at du har det “rette ansigt udadtil” til at drive dette firma, kan du lede efter en partner, som kan være firmaets ansigt udadtil.

Det kunne også være en idé at lave en form for “certificering” af sine babysittere for at forsikre kunderne om, at de kan deres kram.

Fordele

Der er en naturlig og uendelig efterspørgsel på babysittere. Hvis man først får nogle klienter, som er glade for den babysitter, man sender ud, kan man hurtigt få faste kunder, og men et par dusiner af disse, begynder det at ligne en forretning.

På sigt kan man opbygge en virksomhed, som blot skal administreres, men hvor man ikke selv udfører de egentlige ydelser. Hvis din profitmargin tillader det, kan du på det tidspunkt hyre en administrator, som står for alt det administrative og praktiske, og så har du faktisk en virksomhed, som kan drives næsten helt passivt – i hvert fald med henblik på den daglige drift.

Ulemper

Profitten skal deles med dine babysittere, og hvis du tager en for stor del af kagen, går der næppe længe, før de selv laver en aftale med familien, som de har hjulpet med babysitning.

Kan være tidskrævende at starte, eftersom man ikke blot skal finde sine babysittere, men også matche dem med sine kunder. Desuden bliver man nødt til at opbygge et brand, der udtrykker stor troværdighed og udstråler tillid: Folk overlader ikke deres børn til fremmede, hvis der er den ringeste tvivl om deres kompetencer eller troværdighed.

6. Kattepasserfirma

Ifølge en undersøgelse, der blev foretaget af Danmarks Statistik og Københavns Universitet, var der i 2021 hele 730.000 katte i Danmark, og 14% af alle familier holder kat.

Der er allerede mange mennesker, der tjener penge på at lufte og passe andres hunde, men kattepassermarkedet er næsten ikke-eksisterende i Danmark. Dette på trods af, at der er næsten lige så mange katte, som der er hunde, i landet.

Selv om folk er mere emotionelt knyttede til deres hunde, så ønsker de fleste mennesker trods alt, at deres små pelsvenner stadig er i live, når de kommer hjem fra ferie. Og der kommer du ind i billedet.

Du tilbyder ikke alene at fodre folks katte. Du tager også et billede af dem og sender til ejerne, mens de er i Costa del Sol med familien, og skriver en lille besked om, hvordan Luna, Pjevse og Knurhår har det.

Du kan eventuelt starte lokalt og derefter udvide, når du har fundet en forretningsmodel, der fungerer.

Fordele

Stort marked med få konkurrenter. Kunderne kan findes lokalt med opslag, flyers, osv., da det kan virke mere autentisk og tillidsvækkende end at finde en kattepasser online. Du vil nok også være det eneste kattepasser-visitkort i de fleste menneskers skrivebordsskuffe.

Det er nemt at komme i gang, og bortset fra en pose med godbidder og en børste, behøver du reelt ingenting for at starte dette firma.

Du løber med andre ord en minimal risiko ved at starte denne virksomhed, da du ikke har mange udgifter, udover måske til en hjemmeside og et webhotel.

Ulemper

Når man skal ind i folks hjem, kræver det stor tillid til dig, din virksomhed og dine kattepassere. Dertil kommer, at du også må ud og finde en mindre hær af kattepassere, i hvert fald så snart du ikke længere selv har tid til at gøre det, eller når du udvider geografisk.

Endelig kræver en kattepasservirksomhed en del kunder for at opnå en hæderlig omsætning.

7. Vintagetøjfirma

For et årti siden kunne man gå i genbrugsforretninger og finde jakker, bukser, sko og trøjer til 10 kr. Det kan man faktisk stadigvæk. Men der er vokset en hel industri frem – særligt i de større byer – hvor chikke butikker sælger udvalgt genbrugstøj, og det er ikke billigt.

Disse butikker skal selvfølgelig have dækket en dyr husleje, strøm, internet, lønninger osv. Men alt dette kan du skære væk, hvis du sælger dit moderigtige (eller retro-) tøj online.

Hvis du har et godt øje for, hvad der er trendy, og hvad folk ville finde uimodståelgt, så kan du ganske givet gøre mange fund i dine lokale genbrugsbutikker. Find en ven og en veninde med model-drømme og få dem til at posere i tøjet, mens du tager billeder.

Endelig må du sørge for, at tøjet er strøget, rent og velduftende, når du pakker og sender det ud til dine kunder.

Fordele

Profitmargin kan være enorm, når det drejer sig om vintagetøj, og du vil sikkert ofte kunne sælge en jakke til 500 kr., som du selv har betalt en tyver for.

Der er store mængder genbrugstøj at finde i Kirkens Korshær, Frelsens Hærs og mange andre lokale genbrugsbutikker.

Mange unge mennesker forsøger at skille sig ud fra mængden, og dette er noget, som kan opnås med vintagetøj. Hvis man sælger kvalitet, er folk heller ikke bange for at betale for den.

Ulemper

Denne forretning kræver, at du har sans for stil, påklædning og mode. Uden denne sans vil du risikere at købe mange af de forkerte ting.

Der er også altid en risiko for, at man kan brænde inde med tøjartikler, som man af en eller anden grund ikke kan få solgt. Dette vil være en ren udgift, som næppe kan genvindes – ikke engang delvist – da der ikke er noget sted at sælge det.

Oversigt over 7 ideer til selvstændige virksomheder

Her er en oversigt over vores 7 ideer til firma. Vi har inkluderet de største fordele og ulemper ved dem alle.

VIRKSOMHED FORDELE ULEMPER
Plæneklipperfirma Stort marked. Nemt at udvide forretningen til andet havearbejde. Kræver udstyr. Intet arbejde fra november til marts.
Vandsælger Høj profitmargin. Kræver næsten ingen midler. Nemt at skalere. Sæsonbaseret. Svært at sælge i vintermånederne. Tilladelser.
Lektiehjælp Stort marked. Andre udfører arbejdet. Konkurrence. Rekruttering og opbygning af kundebase kan tage tid.
Ældrehjælp Enormt marked. Nemt og hurtigt at starte. Kræver markedsresearch og alternativ salgsstrategi.
Babysitterfirma Stort og evigt ekspanderende marked. Kræver ingen specialisering. Kræver etablering af stor tillid og rekruttering af team af pålidelige babysittere.
Kattepasserfirma Kæmpestort marked. Nemt at udføre. En smule konkurrence. Nyt område. Relavtivt lav profitmargin.
Vintagetøjfirma Enorm profitmargin. Nemt og billigt at sælge online. Kræver nogen kapital at starte. Kræver flair for mode. Risiko for at brænde inde med varer.

Hvad er den nemmeste virksomhed at starte?

Der er mange små firmaer, der er nemme at starte såsom vandsælger- eller plænnerklipperfirmaet, som vi så på.

Men de gode idéer til selvstændig virksomhed er ikke altid de samme som dem, der er nemme at starte. Lektiehjælpsidéen, som vi så på ovenfor, har f.eks. stort potentiale, men kræver også relativt stor forberedelse.

Hvilket firma skal man starte

Dette kommer helt an på, hvad man vil. Hvis du bare gerne vil i gang med at tjene nogle penge på sidelinjen, så vælg et, som ikke kræver den store startkapital, ansatte, udstyr eller maskiner.

Men hvis du gerne vil starte en virksomhed, som har potentiale til at udvikle sig til noget større over tid, så bør du vælge én, der kan skaleres.

Hvad vil det sige at skalere en virksomhed?

At skalere en virksomhed kan defineres på forskellige måder. Én definition på skalering er, at man øger sine indtægter mere, end man øger sine udgifter. Men i praksis vil det ofte betyde, at du ansætter folk til at gøre det, du selv gjorde tidligere. Hvis din virksomhed er produktbaseret, vil det ofte betyde, at du sælger flere produkter til flere kunder.

Eftersom én person kun kan udrette en begrænset mængde arbejde hver dag, vil det ofte betyde, at du må ansætte, hvilket kan sænke din profitmargin væsentligt.

Faktisk er det nok den hyppigste dilemma, som små virksomheder møder. Din forretning er vokset, så du ikke længere kan følge med ene mand eller kvinde. Du overvejer at ansætte en medarbejder, men opdager hurtigt, at det æder din profitmargin. Derfor bliver mange ved med blot at arbejde som solo-freelancere.

Det er der ikke noget galt i, men hvis du gerne vil udvide og skalere, kan du blive nødt til at finjustere, indtil din profitmargin tillader dig at gøre det. Dette kan være at finde billigere leverandører, hæve priserne, sænke lønnen til dine ansatte og meget andet.

Selv om man ofte rådgiver nye iværksættere til ikke at bekymre sig om skalering, før det er nødvendigt, så bør man som minimum spørge sig selv, og ens nye virksomhed overhovedet kan skaleres.

Ideer til selvstændig virksomhed ung kvinde

Hvordan starter man firma uden penge?

Økonomisk succes gemmer sig ofte i de helt jordnære problemer, som folk har i deres hverdag. Hvis du kan løse et problem, som mange folk har, så har du en forretningsidé, der sikkert kan klare sig på markedet.

Næsten alle virksomheder kræver som minimum en smule startkapital, men hvis du f.eks. kaster dig ud i at sælge vand, behøver du vitterligt ikke mere end nogle få hundrede kroner til køletasker og vandflasker.

Hvis man vil starte virksomhed helt uden penge, bør man vælge et felt, hvor man bliver betalt for sin arbejdskraft. Så bliver der afregnet, når arbejdsdagen er slut, og så har man i det mindste nogle penge, som man kan skyde ind i virksomheden.

Vælg noget, du kan gå i gang med med det samme, og vent med alt det praktiske. Du har ikke brug for hjemmeside, logo, brandede polo-shirts, osv., før du har i det mindste nogle få kunder i din nye virksomhed.

starter nyt firma

Husk også, at det oftest er nemmere at få en god idé til et nyt firma indenfor et felt, som ikke er forbundet med høj prestige. De fleste folk, der leder efter ideer til selvstændig virksomhed – og som drømmer om at være iværksættere – vil gerne have den identitet, der tit følger med dette.

Men der er ikke brug for tusindvis af nye apps eller teknologi-løsninger. Derfor har man tit langt bedre chancer for at starte en succesrig virksomhed, hvis man vælger noget, der er helt nede på jorden, men samtidigt tænker som en iværksætter.

FAQ

Hvordan starter man en virksomhed uden penge?

Hvad er de bedste ideer til selvstændig virksomhed?