Hvordan starter man en virksomhed i 2024? Vi viser dig her, hvordan du kommer i gang med at åbne din egen virksomhed, og hvad du skal have fokus på for at få succes.

At starte sin egen virksomhed er en enormt spændende rejse, der kan virke skræmmende for mange. Men det er faktisk lettere at tage de første skridt, end de fleste skulle tro. Man kan dog ikke komme udenom, at det på sigt kommer til at medføre op- og nedture samt blod, sved og tårer at klare den på lang sigt.

Denne artikel og guide kan være nyttig for dig, der står og skal til at starte virksomhed, men ikke ved hvad, der er vigtigt at have styr på inden. For selvom det er vigtigt at få det gjort og komme i gang, så er det meget godt at have styr på det fundamentale.

Hvordan starter man en virksomhed?

I Danmark kan stort set alle starte en virksomhed på meget kort tid. Sagsbehandlingstiden afhænger af virksomhedstype, men de fleste modtager CVR-nummer inden for få dage. Der kan dog gå op til 14 dage. Oprettelsen af en virksomhed sker på Virk.dk, hvor man skal angive branchekode, uploade budget og forretningsplan. Det er ikke noget, der tager synderligt lang tid at lave, og man behøver ingen viden på forhånd om det for at udarbejde en.

Hvordan starter man en virksomhed?

Når du har et CVR-nummer og fået bekræftelse for oprettelsen, kan du for alvor gå i gang med at fakturere kunder og drive din virksomhed. Det er gratis at oprette alle typer virksomheder i Danmark, men afhængig af virksomhedstypen kan der være krav om indskud for op til 400.000 kr. En enkeltmandsvirksomhed er gratis at oprette.

Test din ide

Før man begiver sig ud i at oprette virksomhed og lægger langsigtede planer og mål, er det en god ide at sætte tid af til at teste ens ide. Mange har meget fart på i starten og får ikke fastlagt vigtige ting, der kan skabe problemer på senere tidspunkter. Hvis du sidder med en spændende ide, bør du undersøge følgende:

  • Hvad er det helt præcist, jeg vil sælge?
  • Hvem er mine kunder (målgruppe)?
  • Er der efterspørgsel på produktet eller skal du skabe det?
  • Er der et marked for produktet og er det holdbart?
  • Er der mange konkurrenter (red ocean eller blue ocean)?
  • Hvor mange penge kræver det at starte op (opstartsomkostninger)?
  • Hvad er dit mål for virksomheden?

Hvis du har taget stilling til ovenstående spørgsmål, er du allerede rigtigt langt. Det er nemlig super vigtigt, og du har nu noget at arbejde ud fra. Det er en super god ide at skrive alt dette ned, så man ikke kommer ud på et sidespor og holder sig til sine budgetter.

Start egen virksomhed

Hvis du har en eller flere partnere i et interessentskab I/S, anpartsselskab ApS eller aktieselskab A/S, bør du også lave en ejeraftale, der underskrives af alle parter. Det kan også være godt at supplere med andre nedskrevne regler, der holder ting klare og tydelige mellem ejere.

Planlægning og test af produkter

Du har nu styr på det fundamentale til din nye virksomhed. Nu kan du begynde at kigge længere frem og begynde at arbejde med budgetter, strategier, planer og andet, der skal gøre virksomheden til en succes.

Under planlægningen kan man også begynde at teste sine produkter eller ydelser, ved at række ud til kunder og leverandører for at se, hvordan det bliver modtaget. Det er super ærgerligt at have oprettet en virksomhed for så at finde ud af, at ingen gider/kan producere det for dig og ingen vil købe det.

Virksomhedstype

Der findes flere former for virksomhedstyper i Danmark. De mest almindelige og mest udbredte er:

  • Enkeltmandsvirksomhed
  • Interessentskab (I/S)
  • Anpartsselskab (ApS)
  • Aktieselskab (A/S)

Enkeltmandsvirksomhed og interessentskab ligger tæt op af hinanden og forskellen på de to er, at et I/S har flere ejere. Ved disse to typer hæfter man solidarisk, der kan gøre det lettere at optage lån.

Lille virksomhed

ApS og A/S er selskaber, der minder om hinanden på flere punkter. Her hæfter man ikke solidarisk, der kan gøre det sværere at låne penge. Der er dog også mange fordele ved disse former. Her skal man udbetale løn, betale selskabsskat mm. Mellemstore og store virksomheder er stort set altid et ApS eller A/S.

Det er vigtigt at pointere, at der er fordele og ulemper forbundet ved alle de ovenstående virksomhedsformer. I/S og enkeltmandsvirksomhed er forbundet med mindre administration, men er ikke nær så gode at skalere som et ApS eller A/S. Størrelsen på din omsætning afgør også, hvorvidt du skal udarbejde detaljeret årsregnskab eller ej. Børsnoterede aktieselskaber er virksomheder, der er på børsen. Det er store virksomheder, der er stillet store krav til.

Hvordan starter man en virksomhed uden firmanavn?

Valg af firmanavn er desværre noget, som nogle bruger rigtigt lang tid på og typisk også for lang tid. I sidste ende er navnet på din virksomhed i de fleste tilfælde ikke så super vigtigt. Det er de færreste succesfulde virksomheder, der har et fuldstændigt genialt navn.

Husk på, at hverken dine produkter, navn på hjemmesiden mm. behøver at have noget at gøre med dit firmanavn. Desuden kan man omlægge virksomheden eller ændre navn senere hen.

Skat og moms

Skat og moms er noget, der skræmmer mange væk fra at starte en virksomhed – så hvordan starter man en virksomhed uden styr på det? Det behøver faktisk ikke være så svært. Med det rette regnskabsprogram og evt. hjælp fra revisor, så behøver man ikke bruge mange timer på det årligt. Det behøver heller ikke koste noget.

Skat og moms

I dag kan regnskabsprogrammer fortælle dig præcist hvor meget og hvornår, du skal til at indberette. Det kan også fortælle dig hvilken rubrik, du skal trykke på osv. Dinero er et af mange og et populært valg for mange selvstændige. Du kan bruge Dinero gratis eller betale for premium versionen.

Forsikringer

I udvalgte brancher kan det være enormt vigtigt med forsikringer. Det kan i sidste ende redde din virksomhed fra retssager eller store regninger, der ikke kan betales.

Husk at undersøg, om det er dig eller dine eventuelle medarbejders ansvar, at der er tilkoblet en forsikring.

Salg og markedsføring

Som vi nævnte før er salg og markedsføring noget, man så småt kan vi i gang med inden oprettelsen af virksomheden. Med det mener vi at teste markedet for at se, om der er en efterspørgsel for produktet eller ydelsen.

Salgs- og marketingkanaler findes der i dag hundredvis af. Mange benytter sig af markedsføring på sociale medier, da man nemt og enkelt kan komme i gang for en lav pris. Uanset om din virksomhed naturligt er online eller ej, bør du overveje online markedsføring eller i det mindre online tilstedeværelse. Vis dine kunder, at du er på de sociale medier, da det er gratis eksponering (hvis du bare nøjes profiler på sociale medier).

Skalér din virksomhed efter dine mål

Uanset hvad du gerne vil opnå med din virksomhed, kan det være rigtigt nyttigt og en god ide at sætte nogle mål for virksomheden. Det behøver ikke være regnskabsmæssige mål, men kan også være at gøre en forskel eller lignende. På den måde har man noget at arbejde hen imod, og medarbejdere bliver også tit mere motiveret af det.

Vækst og mål ved at starte egen virksomhed

Mål kan være store og små og hvis de er store nok, bør man også lave delmål og fejre de små sejre. På den måde kan man holde gejsten oppe og virksomheden på den rette kurs. Uden mål kan man komme til at ende i et sidespor og bruge tid på noget, der ikke skaber værdi.

Hvordan starter man en virksomhed? – Trin for Trin

Det har aldrig været lettere at starte en virksomhed, og en enkeltmandsvirksomhed kræver stort set ingenting. Virk.dk er der, hvor man i Danmark opretter en virksomhed. Her kan du også få rigtigt meget hjælp og vejledning som iværksætter. Der er noget alle bør overveje at tage i brug, da det kan hjælpe en med at undgå begynderfejl mv.

Gå til Virk.dk

Første trin for at oprette en virksomhed er at gå til Virk.dk. På forsiden har du en masse forskellige valgmuligheder. Tryk på “Start virksomhed” for at komme i gang. Tryk efterfølgende på “Start selvbetjening”.

Start din virksomhed

Angiv informationer om din kommende virksomhed

Når du har logget på med MitID er du allerede godt på vej. Du bliver nu ført videre og skal angive nogle informationer om din kommende virksomhed. Dette inkluderer branchekode, hvor du skal angive hvilken branche, din virksomhed kommer til at være i. Desuden skal du have udarbejdet et budget og en forretningsplan, der længere henne i processen skal uploades.

Forretningsplaner og opstartsbudgetter er lettere at udarbejde, end det lyder. Online kan du finde skabeloner og vejledninger til hvordan, du kan gøre helt gratis. Du kan også finde hjælp til dette på Virk.dk.

Bekræftelse

Når du har gennemført de nødvendige trin på Virk.dk, får du en bekræftelse. Der er nu kun tilbage at vente og du vil indenfor kort tid have din helt egen virksomhed med CVR-nummer. Det tager som regel ikke mere end et par dage, men der kan gå op til 14 dage.

Hvordan starter man en firma konto?

Hvis du på dette tidspunkt ikke allerede har kigget på at få oprettet en erhvervskonto, skal du til at gøre det nu. Det er et krav for alle virksomheder at have en erhvervskonto, og du skal snakke med en bank om at få oprettet dette. Det letteste for mange er at benytte den bank, de allerede bruger. Men du kan også vælge andre banker, hvis de er bedre eller billigere til formålet. Flere banker giver deres allerede eksisterende kunder lavere priser på en erhvervskonto.

Opret en firma konto

Mange vil opleve, at det faktisk er sværere at få en erhvervskonto end at oprette selve virksomheden. Flere steder koster det op til 5000 kr. bare at få oprettet kontoen og det kan koste en del hundrede kroner om måneden at have en – udover startgebyret. Sørg for at sammenligne de forskellige muligheder og forhør dig hos din bankrådgiver om en god aftale.

Hvordan starter man en virksomhed som ung?

Flere og flere unge er begyndt at interessere sig for iværksætteri og det er derfor relevant at besvare spørgsmålet; hvordan starter man en virksomhed som ung?. I Danmark skal man være fyldt 15 år for at kunne få tilladelse til at oprette en virksomhed. Det er kun muligt at oprette en personlig ejet virksomhed, hvis man er under 18 år gammel og det er ikke alle, der bliver godkendt. Det er en lidt længere process og det skal også accepteres af Familieretshuset.

Hvordan starter man en virksomhed som ung helt konkret? Før du kan komme i betragtning til at få lov til at oprette virksomhed som under 18 år, skal du kunne opfylde følgende krav:

  • Du skal være fyldt 15 år.
  • Du kan ikke oprette ApS eller A/S.
  • Du skal være i gang med eller allerede have uddannelse, der er relevant i forhold til virksomhedens formål.
  • Virksomheden må ikke udgøre en større økonomisk risiko for dig.
  • Du skal kunne få hjælp og tilladelse fra en forælder/værge.

Forvent, at det kan tage mange måneder fra du starter din ansøgning til, at du har din egen virksomhed som ung under 18 år.

Hvis man er over 18 år og derfor myndig, gælder samme regler som hvis man er hvilken som helst anden alder over 18 år.

Hvordan starter man en virksomhed uden penge?

Selvom det i Løvens Hule og andre steder ser ud som om, at det kræver mange penge og alt ens tid at starte en virksomhed, så er det faktisk ikke sådan i alle tilfælde. En virksomhed kan som nævnt startes for 0 kr. og uden stor startkapital, hvis det er en personlig ejet virksomhed.

Start uden penge

Nogle forretningsmodeller kræver store budgetter og andre gør ikke. Det kommer an på hvilken form for virksomhed, du vil starte. En produktionsvirksomhed har typisk meget høje startomkostninger, en handelsvirksomhed kan have både store og små og en servicevirksomhed har typisk lavere startomkostninger.

Hvordan starter man en virksomhed? – Konklusion

At starte en virksomhed praktisk er lettere end de fleste går og tror. Selve oprettelsesprocessen tager ikke lang tid og de fleste får accept indenfor få dage (enkeltmandsvirksomheder). Men der er ting, man bør have undersøgt og have på plads inden oprettelse. Dette inkluderer markedet, målgruppe, mål, startbudget mm.

Hvordan starter man en virksomhed som ung?, er et hyppigt spørgsmål, vi har forsøgt at besvare på bedste vis i denne artikel. Det kan desværre være vanskeligt at starte virksomhed i Danmark, hvis man er under 18. Men det betyder ikke, at du skal give op.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan starter man en virksomhed op?

Hvordan starter man en mindre virksomhed?

Hvordan starter man en virksomhed som ung?

Hvordan starter man en virksomhed uden erfaring?