Covid-19 åbnede i 2020 for alvor op for at arbejde hjemmefra og mange har taget det til sig. I takt med den teknologiske udvikling har det aldrig været lettere at arbejde hjemmefra og i dag kan både selvstændige og ansatte på deltid eller fuldtid gøre det. Arbejd hjemmefra – kom i gang med vores guide.
At arbejde hjemmefra har en masse fordele, der inkluderer højere fleksibilitet, reduceret pendlingstid, og det tillader dig at skabe din egen arbejdsmiljø. Læs med for at blive klogere på hvordan du kan arbejde hjemmefra – som ansat, freelancer eller selvstændig.
Hvad kan man arbejde hjemmefra med?
At arbejde hjemmefra har førhen været en luksus, ikke alle har kunnet nyde. Men som nævnt satte Covid-19 gang i en bølge, og mange fik øjnene op for det – også arbejdsgivere. I dag er der folk, der arbejder hjemmefra i alle erhverv. Men det siger selvfølgelig sig selv, at en sygeplejerske eller pilot nok aldrig får muligheden for det, men mulighederne er mange.
Der er utroligt mange muligheder for at arbejde hjemmefra, der spænder over mange brancher og færdigheder. Du kan blandt andet finde arbejde som skribent, grafisk designer, manager, programmør, softwareudvikler og meget mere online i dag.
I denne artikel kommer vi også kort ind på hvad, du kan gøre for at få muligheden for at arbejde hjemmefra som ansat i et firma (hvis du ikke allerede har mulighed for det).
I dagens lys er nedenstående nogle af de mest populære former for jobs, hvor man kan arbejde hjemmefra.
Arbejd hjemmefra jobs:
- Skribent (copywriter, content writer el. lignenden)
- Online markedsføring (manager, editer eller lignende)
- Webshop
- Affiliate marketing
- Programmør
- Virtuel engelsklærer
- Oversætter af tekst eller lyd
- Telemarketing
- Blogger/YouTube/Instagram (content creator)
- Og meget mere…
Arbejd hjemmefra – 5 måder at tjene penge på online
Mulighederne er uendelige og det kræver ikke meget mere end en computer og i nogle tilfælde kun en mobil for at kunne tjene penge online hjemmefra. Vi kommer til at gå i dybden med 5 typer af jobs, der er lette at komme i gang med. Arbejd hjemmefra hurtigst muligt med disse jobtyper.
Arbejdsform
Først og fremmest kan det være relevant at beslutte arbejdsform og format før, at man begynder at lede efter jobs eller kunder. Det kan være afgørende at vælge den rette form og det er forskelligt hvad, der appellerer til hvem bedst.
Vi har taget udgangspunkt i 3 primære typer:
1. Selvstændig
- Som selvstændig ejer du din egen virksomhed og har fuld kontrol over din arbejdsproces og tidsplan.
- Selvom du har større frihed og alt magt, skal du også håndtere alle aspekter af virksomhedsdrift og indtjening.
- Som selvstændig er det dit ansvar at finde kunder, markedsføre, bogføre og sikre, at det hele kører som det skal. Medmindre du får ansatte, skal du selv kunne stå for det hele.
2. Freelancer
- Som freelancer arbejder du som en uafhængig leverandør, men du kan arbejde på projekter for forskellige klienter.
- Det er ofte en blanding mellem at være ansat og selvstændig, da man har stor frihed, men ansættelsesformen kan også minde om at være ansat (langvarige samarbejder).
- Ligesom selvstændige skal du selv administrere fakturering, bogføring, betaling af skat mv. Det er også dit ansvar at finde kunder.
3. Ansat
- Som ansat har du ikke frihed og ansvar for hele organisationen på samme måde. Du vil typisk arbejde sammen med andre i et team og rapportere til en leder, der uddeler arbejdsopgaver.
- Du har ofte faste arbejdstider, ferie, løn og det er ikke altid let at forhandle om. De færreste belønnes ekstra for godt arbejde i modsætning til selvstændige og freelancers.
- Du har kolleger at sparre med og du får en masse fordele som pension, betalt ferie, betalte sygedage, sundhedspleje og meget andet som man ikke får som selvstændig eller freelancer.
Det kan være enormt vigtigt at vælge den beskæftigelsesform, der passer bedst til dine færdigheder, mål og personlige præferencer, når du skal til at arbejde hjemmefra. Alle tre arbejdsformer har hver deres fordele og ulemper, og det kan være afgørende at sætte sig ind i enhver af dem for at træffe det bedste valg.
Hvordan finder man jobs?
Arbejd hjemmefra-jobs kan i dag findes rigtigt mange steder. Alt afhængig af om du vil være selvstændig, freelancer eller ansat, kan der være forskellige steder at lede.
Som selvstændig er der uendelige muligheder for at finde jobs og kunder online. Det bedste sted at lede og tage kontakt kommer an på den type virksomhed, du har. Hvis du f.eks. laver online markedsføring for virksomheder, kan det give god mening at starte med kold kanvas eller forhøre dit netværk, om der er nogle, der kan bruge din hjælp. Kold kanvas i dette tilfælde kan bestå i at tage kontakt til en masse virksomheder og forsøge at sælge din service. Det tager tid og kræver stor tålmodighed. Med tiden bliver man bedre. Alternativt kan man finde kunder på en af de mange freelanceplatforme, Facebook grupper, gennem familie og venner eller lignende. Hvis man har budget til det, kan online markedsføring også give rigtig god pote.
Arbejd hjemmefra som freelancer – gør brug af en af de mange freelanceplatforme. Freelancere har i dag fantastiske muligheder for at finde arbejde online. Arbejd hjemmefra med tekstforfatning, oversættelse eller noget helt tredje, der kan findes på platforme som Upwork og Fiverr. Upwork og Fiverr er to af de førende indenfor feltet, men der er også mange andre som Freelancer, Guru og PeoplePerHour. På de største af platformene ligger der hundredtusindvis af aktive jobs, du kan ansøge om. Udforsk det i dag og arbejd hjemmefra inden længe!
Arbejd hjemmefra som ansat i en virksomhed – hvor finder man jobbene? Hvis du foretrækker at være ansat i en virksomhed, kan vi berolige dig med, at du også står overfor et hav af muligheder. Virksomheder, og specielt nye virksomheder, er i dag meget åbne overfor hjemmearbejde. Det er faktisk sådan, at man på sider som LinkedIn, kan sortere efter virtuelle jobs, der kan laves hjemmefra (fjernarbejde). Det gør jobsøgningen en del lettere, men kan også bruge de traditionelle sider som Jobindex. Som ansat skal du være opmærksom på, at mange jobs kræver, at du er fysisk til stede et par dage om ugen. Sørg for at gøre opmærksom på, om du er klar på dette i jobsøgning.
Er du allerede ansat i en virksomhed, men vil gerne arbejde hjemme? Du kan bruge nedenstående tips for at forøge dine chancer:
- Præsenter ideen for din chef
- Illustrer fordelene for arbejdsgiveren og dit output
- Spørg om en prøveperiode eller et par gange om ugen til at starte med
- Vis at du kan levere, selvom du arbejder hjemmefra
Hvis du kan formå at gøre dette, vil dine chancer for at kunne arbejde hjemmefra være øget betydeligt. Det kan tage tid, og nogle chefer er måske ikke meget for det til at starte med. Sørg for at gøre det klart og tydeligt hvordan, at det vil gavne arbejdspladsen og fortæl, at det måske vil gøre dig gladere og mere produktiv.
Arbejd hjemmefra – hvorfor?
At arbejde hjemmefra kan virke appellerende til nogle, men ikke til andre, der ikke ser specielt store fordele ved. Af gode grunde er der mange mennesker, det ikke passer til. Det kan f.eks. være svært for mange ekstroverte mennesker at finde sig i at sidde alene derhjemme hver dag. På den anden side vil mange introverte måske kunne lide det.
Nedenstående har vi forsøgt at opsummere de primære fordele og ulemper, der kan være ved at arbejde hjemmefra:
Fordele
- I mange tilfælde kan du bedre administrere din tid.
- Ingen transporttid. Sparer tid og penge.
- Ingen dress-code.
- Færre forstyrrelser og mere ro.
- Skab dit perfekte arbejdsmiljø.
- Arbejd hjemmefra – du har ofte mere kontrol over din arbejdsproces og beslutningstagning, hvilket kan føre til større jobtilfredshed.
Ulemper
- Det er lettere at komme til at slappe for meget af.
- Isolation og ensomhed: Man kan let komme til at føle sig isoleret fra omverdenen uden kolleger og det kan også føre til følelsen af ensomhed.
- Det kan være svært at adskille arbejdsliv og privatliv, da det hele lettere smelter uden sammen (det kan være lettere hvis man har et hjemmekontor).
- Distraktioner: Ved hjemmearbejde kommer der andre distraktioner, der inkluderer børn, kæledyr, vasketøj mv.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er fordele og ulemper ved begge dele. Desuden kommer det rigtigt meget an på, hvem man er som person.
Arbejd hjemmefra deltid
Arbejde fra hjemmet behøver på ingen måde at være en fuldtidsbeskæftigelse. Mange af de nævnte jobs vil faktisk være lettere at udføre som deltid i første omgang. Nogle af dem kræver også, at man lærer et skill, der skal bruges tid på inden.
Mange vælger at teste forskellige former for jobs og lærer nye færdigheder, opsamler viden mm. på deltid. På den måde går man ikke all-in, og det gør måske ikke noget, hvis det ikke lige er det første, der viser sig at være det bedste.
Arbejd hjemmefra fuldtid (ufaglært)
Som freelancer og selvstændig har uddannelse som regel mindre betydning, end hvis man er ansat i en virksomhed. Det er derfor som udgangspunkt intet problem, at man er ufaglært.
Mange af de nævnte jobs er super lette at komme i gang med og øvelse gør mester. Kunder vil typisk efterspørge eksempler på erfaring og det kan du allerede give efter første job. I starten kan det være en fordel at tage opgaver til en lav løn, for at kunne fremvise erfaring til andre kunder i fremtiden.
Arbejd hjemmefra studiejob
Lige så vel som man kan arbejde hjemmefra på deltid, kan man arbejde hjemmefra som studerende. Jeg er selv studerende og har skrevet denne tekst som skribent.
Som studerende er det en fordel at finde et job, der er meget fleksibelt, hvor man kan tage pauser i forbindelse med eksamener og lignende.
Fordele for arbejdsgivere
En typisk og måske lidt gammeldags-tænkende chef vil formentlig gerne have dig til at være fysisk til stede alle arbejdsdage. Det virker på overfladen også som det bedste udgangspunkt, men hjemmearbejde kan føre til en masse fordele og gode outputs. Mange medarbejdere oplever f.eks. højere arbejdsglæde, højere produktivitet og kan arbejde mere (ingen tid på pendling).
Du kan bruge følgende argumenter overfor din chef, hvis personen skulle være modstridende ideen om hjemmearbejde. Det er en liste over fordele, der kan ske på baggrund af hjemmearbejde.
- Øget produktivitet: Mange medarbejdere oplever øget produktivitet ved hjemmearbejde, da man får muligheden for at danne sine egne rammer og uden de distraktioner, der kan forekomme på kontoret.
- Færre omkostninger: Ved hjemmearbejde går der ingen/færre omkostninger til kaffemaskiner, rengøring, vedligeholdelse, forsyninger mm.
- Øget arbejdsglæde: Fleksible arbejdsforhold, herunder muligheden for at arbejde hjemmefra, kan øge medarbejdernes tilfredshed og trivsel.
- Øget geografisk mangfoldighed: Når du tillader fjernarbejde, kan du ansætte medarbejdere fra forskellige regioner eller endda globale markeder, hvilket øger mangfoldigheden og mulighederne for forskellige perspektiver i virksomheden.
- Mindre pendlingstid: Uden pendlingstid kan medarbejdere bruge mere tid på noget, der betyder noget eller arbejde. Det sætter de fleste medarbejdere pris på, da mange bruger mere end 30 minutter på at komme til og fra arbejde.
Gode tips til at arbejde hjemmefra
Uden den rette disciplin og plan over at arbejde hjemmefra, kan det hurtigt ende med, at man bruger tiden på tusind andre ting. Hunden skal luftes, tøjet skal vaskes, sofaen kalder og andre ting kan ende med at tage meget af din tid, hvis du ikke har styr på at arbejde hjemmefra.
1. Få en struktur og rutine
En arbejdsrutine og god struktur kan hjælpe dig rigtig langt på vej til at skabe et godt arbejdsmiljø derhjemme. Dette indebærer at lave to-do-lister, planlægge dagen, planlægge pauser og for mange kan det virke at klæde om til arbejdstøj, der får en ind i stemningen.
2. Skab et dedikeret arbejdsområde
God koncentrationsevne afhænger også af sted. Find et godt sted i dit hjem – måske et dedikeret værelse hvis du har plads til det. Stedet skal kun bruges til arbejde, så tingene ikke flyder sammen. Sørg for, at din arbejdsplads er godt udstyret med de nødvendige værktøjer og teknologi, du har brug for for at udføre dit arbejde effektivt.
3. Samarbejde og kommunikation
Sørg for at holde dig opdateret med dine kolleger og give opdateringer på dit arbejde hvis nødvendigt. Effektiv kommunikation kan hjælpe dig godt på vej til godt hjemmearbejde. Hold kontakten med Teams, Zoom og andre softwareprogrammer, der er optimeret til netop dette.
Desuden kan det være relevant at kigge på nedenstående tips, hvis du yderligere vil optimere din arbejdsplads i hjemmet.
- Sæt klare grænser mellem arbejde og privatliv
- Invester i et godt hjemmekontor (god stol, bord, headset mv.)
- Hold forbindelsen til dit team og din branche
- Aktive pauser
Konklusion – arbejd hjemmefra
At arbejde hjemmefra og fjernarbejde er eksploderet de seneste par år siden Covid-19 slog til i 2020. Det har resulteret i bedre forudsætninger for dem, der ønsker at udnytte mulighederne for dette format.
Der er tre primære måder at arbejde hjemmefra: som ansat, selvstændig eller som freelancer. Hver form for arbejde har fordele og ulemper. Det er op til hver enkelt person og behov for, hvad der passer bedst.
I artiklen ovenstående har vi gennemgået nogle af de mest populære former for hjemmearbejde. Det er også nogle af dem, der er lettest at komme i gang med. Det inkluderer tekstforfatning, oversættelse, engelsklærer, redigering, digital markedsføring og lignende jobs.