Hvad er bæredygtig ledelse i 2024

Bæredygtig ledelse handler ikke kun om økologi, klima og grøn omstilling. Bæredygtig ledelse er fokuseret på konkurrencedygtighed, medarbejdertrivsel og organisationens forhold til det omgivende samfund. Der er tale om en mindre lineær ledelsesform, der bruger selvorganiserende teams eller andre alternative organisationsmodeller.

Som udøver af bæredygtig ledelse forsøger man hele tiden at balancere hensynet til profit og bundlinje med hensynene til samfund og miljø. Dette kan kræve store ændringer i en organisation eller virksomhed, og en af de største opgaver for bæredygtige ledere er derfor at motivere medarbejderne, så de aktivt tager del i ambitionen.

Der har været en kæmpe ændring i store virksomheders indstilling til bæredygtighed. I dag er det ikke længere nok men en årlig skåltale, udsende en højtravende pressemeddelelse om grøn omstilling og skrive et lille afsnit på sin hjemmeside, om hvor klimabevidst ens virksomhed er.

Hvad er bæredygtig ledelse?

Fundamentet for bæredygtig ledelse beskrives ofte som “de tre søjler”. Men hvad er de tre søjler i bæredygtig ledelse?

Disse tre principper imødekommer alle de krav, som den moderne verden stiller til en virksomhed. Den skal være grøn, den skal være tage socialt ansvar, og den skal skabe profit. Desuden sættes mennesket også i centrum – både i organisationen og i det omgivende samfund. Bæredygtig ledelse er i øvrigt ikke blot noget, som én leder i en stor organisation forsøger at udrulle. Det kræver en indsats fra hele organisationen, som må etablere bæredygtig ledelsesfilosofi som en del af organisationens kultur.

Nu går vi i detaljer med, hvordan principperne fra de tre søjler ofte udmønter sig i praksis.

Bæredygtig ledelse i praksis

Her forklarer vi, hvad de hver især dækker over.

Bæredygtighed – for natur og virksomhed

Hvad er bæredygtighed egentlig, når vi taler om virksomheder? Ordbogen definerer bæredygtighed som noget, “som sikrer eller indebærer holdbare positive resultater uden at ødelægge det foreliggende grundlag”. I erhverslivet er det dog et noget bredere koncept.

Først og fremmest må der tages ansvar for ikke at ødelægge naturen, som jo på sin vis ligger til grund for enhver virksomhed. Der skal også tages socialt ansvar, hvilket dels handler om at efterlade naturen i samme stand (eller bedre), end man fandt den. Men der er også et ansvar overfor organisationen selv. Også den må være bæredygtig, hvis den skal kunne overleve på den lange bane. Dette betyder, at den både må være rentabel og et behageligt sted at abrbejde. Der må være gode relationer til verden – både internt og eksternt.

Cirkulær økonomi

Cirkulær økonomisk tænkning er blevet centralt for moderne bæredygtig ledelse. Her tilstræbes der altid så vidt muligt at dele, lease, reparere, genopbygge og genbruge materialer og produkter. Dette kan enten dreje sig om virksomheders kerneprodukter eller om de spildprodukter, som skabes i produktionen eller af de administrativt ansatte. Bæredygtig ledelse vil forsøge at integrere alle overskydende ressourcer i nye processer.

Dette gælder i øvrigt også menneskelige ressourcer.

Konkurrencedygtighed

Der er mange ting, der gør en virksomhed konkurrencedygtig. Tidligere var der en tendens til at tænke i helt simple termer.

Hvad koster det at producere og distribuere X? Og hvad tjener vi? Med de simple datapunkter kan man nemt beregne, hvad ens profitmargin og profit er.

Men dette er en grov forsimpling, og der er utroligt mange komponenter, der spiller ind på den økonomiske bundlinje. Den simple model tager f.eks. slet ikke højde for, hvad der sker, hvis markedet ændrer sig. I princippet kan man fortsætte med at gøre alt, som man altid har gjort og ignorere resten af verden. Men hvis en konkurrent pludselig kommer på banen, kan man miste enorme markedsandele uden at have ændret noget som helst. Så står man der med sin fine model, som har virket i 60 år, men som pludselig ikke fungerer længere.

Bæredygtig ledelse forsøger at integrere fleksibilitet i virksomheden, så den automatisk tilpasser sig ydre forhold. Derfor sætter den også mennesket i centrum, særligt borgeren og medarbejderen.

Forandringsstrategier

Og det er netop her, forandringsstrategierne kommer på banen. Ved at gøre brug af helt nye ledelses- og magtstrukturer, forsøger man at skabe og implementere en bæredygtig strategi. Men denne kommer ikke ovenfra og bliver tunget ned over medarbejderne i organisationen. Tværtmod ses lederen ofte blot som en slags “tjener”, der har til opgave at inspirere, facilitere og indsamle oplysninger fra medarbejderne.

Rent praktisk kan dette betyde, at folk arbejder i mindre teams uden en formel hierarkisk struktur. Disse teams indsamler og deler deres viden og erfaringer med hinanden. HR-afdelingen bliver således snarere en slags forvaltere, der sørger for at indsamle og dele denne viden på kryds og tværs af organisationens hierarkier.

Den enkelte leder (eller virksomhedsejer) kan selvfølgelig have en specifik vision. Og her bliver det så vedkommendes ansvar at inspirere medarbejderne, så de tager ansvar for visionen og dels arbejder henimod dens indfrielse. At skabe en kulturændring i virksomheden.

Holistisk tænkning

Hvis du tænker, at bæredygtig ledelse lyder meget omfattende i sine ambitioner, så har du helt ret. Ledelsesformen bliver også ofte omtalt som holistisk, fordi den ikke kun fokuserer på de enkelte bestanddele og skarpe opdelinger af magt og ansvar.

Den holistiske tilgang betyder, at man på sin vis bryder med den lineære, mekanistiske tankegang, som har præget vores virksomhedskulturer, siden de opstod. Den mekanistiske tankegang går ud på at bryde ting ned til deres mindste bestanddele, så vi bedre kan forstå dem, når de reagerer med hinanden. Tak, Newton.

Denne tankegang har dannet grundlaget for vores ekstreme teknologiske fremskridt, men den kommer til kort, når vi skal styre komplekse organisationer, der befinder sig i endnu mere komplekse omgivelser.

Desuden er mange af komponenterne i disse organisationer mennesker. Og mennesker har det med at trives mindre godt, når de tvinges ind i lineære strukturer og hierarkier, hvor de mister deres selvstændighed og handlekraft.

Bæredygtig ledelse som akademisk disciplin

Ja, man kan rent faktisk uddanne sig akademisk indenfor bæredygtig ledelse. Hvis man studerer bæredygtig ledelse på universitetsniveau, har bæredygtighed en meget bred betydning. Bæredygtig ledelse defineres som “et fokus på at balancere det økonomiske perspektiv med perspektivet på miljø, sociale hensyn og organisationens medarbejdere”. En del af dette er organisationsudvikling, hvor man både tænker økonomisk og helhedsorienteret.

Hvis man f.eks. studerer til cand. merc. i Bæredygtig Ledelse af Organisationer, fokuseres der på en blanding af teori og praksis indenfor human resource development, strategi, bæredygtighed, ledelse af mennesker, ny teknologi, organisationsudvikling og forandring.

Der er også mange steder, man kan tage et kursus i bæredygtig ledelse, men man bør være opmærksom på, om det er kompetencegivende, så man kan bruge det til det formål, man har tænkt sig.

Sustainable management

I den engelskpsorgede verden er sustainable management (bæredygtig ledelse) for alvor blevet et modeord. En stor del af denne trends fremmarch er utvivlsomt drevet af forbrugernes ønsker. Mange mennesker – især yngre – er mere klima- og miljøbevidste end nogensinde tidligere. Derfor er der et vist pres på virksomhederne for at lave grøn omstilling. Og da de første store virksomheder begyndte at imødekomme denne efterspørgsel, tvang det hurtigt de andre til at følge trop.

Men i dag er det ikke længere nok med en CSR-strategi (Corporate Social Responsibility) og et par medarbejdere, der skriver “grønne pressemeddelelser”. Dette fænomen har ligefrem fået tilnavnet greenwashing, som betyder noget i retning af, at en virksomhed skaber illusionen om en grøn profil uden rent faktisk at ændre noget. Klimabevidstheden er ikke længere blot et pres, der kommer på virksomhederne fra den omgivende verden. Det er blevet noget, som firmaets aktiver (mennesker) også kræver.

Men samtidigt er det jo også per definition enhver virksomheds opgave at skabe profit. Dette er baggrunden for at forstå det, som bæredygtig ledelse har udviklet sig til at være i dag.

Hvad siger forskningen om bæredygtig ledelse?

Bæredygtig ledelse er et begreb, der har ændret sig over tid. Tidligere dækkede det primært over en bæredygtig virksomhed, der ikke bare skabte profit på bundlinjen, men som også havde tilfredse og effektive medarbejdere, m.v.

Et stort studie fra 2022 gennemgik cirka 100 studier, der alle sammen handlede om corporate sustainability: altså bæredygtighed i virksomheder. Studiet konkluderede, at selv om ordet “bæredygtig” blev brugt i alle mulige betydninger, så blev de tre søjler, miljø, socialitet, økonomi, næsten altid blev nævnt som centrale. Disse stemmer dette også godt overens med de 5 punkter, vi så på ovenfor, som er centrale for bæredygtig ledelse.

Resultatmåling af bæredygtig ledelse

En omfattende metaanalyse, der blev udgivet i fagbladet Frontiers in Psychology, forsøgte at samle al viden om de positive resultater af bæredygtig ledelse i virksomheder. Forfatterne til analysen anerkendte først og fremmest, at der endnu ikke findes megen forskning, der har fokuseret på resultatmåling på området.

Forskerne kom i øvrigt også med en definition på bæredygtig udvikling, der indfanger det helt overordnede mål på en smuk og kortfattet måde:

“Bæredygtig udvikling er en udvikling, som dækker nuværende behov uden at skade fremtidige generationers behov.”

Selv om dette lyder som nogle fantastiske fordele, skal det dog nævnes, at visse specifikke tiltag ikke havde positive effekter. Man kan også kritisere forskningen for kun at lede efter positive effekter, da det kan betyde, at man overser eventuelle negative effekter, som man så kunne fjerne og forbedre den overordnede effekt af bæredygtig ledelse.

Det er også værd at bide mærke i, at der (endnu) ikke er stærke beviser, for at modellen har en positiv effekt på miljøet. Dette kan dog skyldes, at det er utroligt svært at måle, eller at man bruger forskellige metoder til at gøre det, og derfor ikke kan indsamle og sammenligne resultaterne.

Den grønne ledelsestrend

Når der sker store omvæltninger i verden, bliver de som regel afspejlet i ledelsesfilosofier og kulturer. Dette skyldes ikke blot efterspørgsel. I tilfældet med bæredygtig ledelse skyldes det også, at der efterhånden er et godt grundlag for at tro, at filosofien skaber bedre resultater på bundlinjen. Det skal dog siges, at der er bred enighed om, at det er meget svært at måle resultaterne af bæredygtig ledelse.

Målet om en cirkulær økonomisk tilgang kan selvfølgelig måles i kroner og ører. Men hvordan måler man den positive betydning, ens omstilling har haft på miljøet? For slet ikke at tale om klimaet? Det samme kan siges angående trivsel i virksomheden. Vi kan måle den oplevede tilfredshed blandt de enkelte medarbejdere, men hvordan ved vi, at det netop var den bæredygtige ledelse, der skabte de resultater?

Der er dog ringe tvivl om, at bæredygtig ledelse er kommet for at blive. De næste årtier vil sandsynligvis handle om at finjustere implementeringen af de konkrete elementer, så de bliver mere effektive.

Hvis du er leder, selvstændig virksomhedsejer eller medarbejder, er det bedste nok ganske enkelt at vente på, at forskerne laver deres beregninger i baggrunden, mens du forsøger at skabe positive ændringer i din organisation. Og hvis de ligefrem kan forplante sig til resten af samfundet og naturen, så er det blot en ekstra bonus.

Bæredygtig ledelse, grøn ledelse, klimaledelse

Der er mange ledelsesformer og filosofier, der ligger ret tæt på bæredygtig ledelse. Nogle af dem er forgængere, andre er snarere en slags “konkurrenter”. Det er dog rimeligt at anse bæredygtig ledelse som paraplybetegnelsen.

En nært beslægtet ledelsesform er f.eks. regenerativ ledelse. Denne ledelsesfilosofi er mere detaljeret end bæredygtig ledelse og har et meget omfattende teoretisk grundlag. Derfor kan man opfatte den som en finpudset udgave af bæredygtig ledelse. Det samme kan siges om grøn ledelse, klimaledelse, moralsk ledelse, og mange andre.

Fælles for dem alle er, at de sætter mennesket i centrum i langt højere grad, end erhverslivet tidligere gjorde. Og der ér solidt videnskabeligt belæg, for at mennesker trives bedre, når de oplever at have et større ansvar og at blive hørt. Og dette er ofte en vigtigt komponent i bæredygtig ledelse i praksis.

FAQ