Elon Musk kunne i slutningen af oktober endelig overtage Twitter efter en længere saga hen over sommeren. Købssummen var ikke mindre end 44 mia. $. Knap havde han sat sig for bordenden hos det store sociale medie før han er begyndt at sætte massive aftryk. Det handler både om strategi og om arbejdsforhold i virksomheden. Afskedigelsen af et større antal af Twitters ansatte blev hurtigt annonceret. Kort efter fulgte nyheden om, at det som udgangspunkt ikke fremover ville være muligt at arbejde hjemme fra for virksomhedens ansatte.elon musk twitter

De historier følges nu op af en beskrivelse af, hvordan flere tusinde kontraktansatte opdagede, at de ikke længere var tilknyttet Twitter. Ikke ved at få en besked fra virksomheden, som man måske ville forvente. De opdagede det selv ved at de ikke længere kunne tilgå virksomhedens mail og interne kommunikationssystemer. Det er et led i en større omstrukturering og spareøvelse en noget hovedkulds udført, tør man vel sige. Topledelsen havde efter sigende heller ikke informeret mellemlederne i Twitter. De opdagede de mange opsigelser ved at de pågældende medarbejderes konti var nedlagt i systemet, forlyder det.

Som investor er udviklingen interessant, også selv om du ikke kan købe aktier i virksomheden. Der er nemlig blevet afnoteret efter Musks overtagelse. Vi kunne tidligere fortælle om, hvordan Twitter efter eget udsagn har haft held til at genvinde en betydelig del af brugerbasen og at den del af virksomhedens udvikling i hvert fald havde været positiv efter overgangen til det nye ejerskab. Det er selv sagt vigtigt for Twitter at overbevise annoncører om, at deres reach er usvækket og måske endda styrket. Der er mange steder at lægge sine annoncekroner, selv hvis man kun fokuserer på sociale medier. Og der kommer løbende nye interessante SoMe-platforme til. Her kan der være spændende muligheder for at købe aktier, hvis du tror, at nye projekter kan lukrere på uroen hos Twitter.