De fuldt automatiske elbiler fra Tesla er blevet kritiseret under selveste Super Bowl-finalen i amerikansk fodbold. Det skete på via ‘reklamer’, som rullede henover skærmen i absolut bedste sendetid.
Kampagnen blev produceret af Dawn Project, som er en organisation grundlagt af tech-iværksætteren Dan O’Dowd – og dens mål er at “gøre computere sikre for menneskeheden.” O’Dowd og hans gruppe har haft blikket rettet mod Elon Musks Tesla i nogen tid nu og har allerede brugt millioner af dollars i et forsøg på at forbyde virksomhedens fuldt selvkørende funktion fra vejene.
Da Tesla ikke selv benytter sig af lignende kampagner, skønnes denne anti-Tesla-reklame at være mange folks første indtryk af den gigantiske virksomhed. Men det store spørgsmål er, om det i virkeligheden er så skidt for Tesla endda. Er det i virkeligheden sådan med denne sag, at alt nyt er godt nyt – eller omtale, man kan drage nytte af?
Info om selvkørende biler fra Tesla når nu ud til millioner af mennesker, som ser Super Bowl – men som ikke nødvendigvis er velinformerede omkring producenten af elbiler.
Hvad med aktiekursen?
Tesla-aktien er steget ganske drastisk i kurs siden de første handelsdage på børsen i 2023. Aktien kæmper lige nu med niveauet omkring de 200 dollars, hvor der er modstand i kursen. Det betyder i al væsentlighed, at det kræver stor styrke for Tesla-aktien (fortsat køb af masser af aktier), hvis dette leje skal brydes og kursen skal fortsætte op ad.
FOMO har præget Tesla-aktien i flere omgange. Der er meget stor volumen i denne aktie, da investorer verden over holder et skarpt øje med virksomheden. Det har betydet både gigantiske afkast til investorer, som har købt aktien på de rigtige tidspunkter. Samt en lang næse til dem, der har investeret i aktien på hidtidige peaks.
Hvis Tesla bryder niveauet på over 200 dollars, vil kursen ganske givet fortsætte et stykke vej op ad. Men man skal som altid ikke tage noget for givet på de finansielle markeder. Vi lever trods alt i turbulente tider.