Kursen for Tesla-aktien er steget markant hidtil i 2023. Faktisk ville man have et afkast på nær 100%, hvis man havde købt aktier på dagens første børsdag i 2023. Kursen er i skrivende stund (20/2) på 208,31 amerikanske dollars. Man befinder sig således langt fra bundniveauet på omkring de 100 dollars ved årsskiftet 2022-2023.

Man kan altid være bagklog. For havde man dog bare høstet masser af aktier i Tesla til omkring 100 dollars. Så kunne man jo blot sælge ved børsåbning i dag og score en gedigen gevinst. Tillykke til dem, der så rigtigt, og købte til absolut rabatpris i starten af 2023.

Skal man købe aktier i Tesla i dag?

Tesla

Men hvad så nu? Er det for sent at købe aktier i Tesla og ride med på opturen?

Det kommer helt an på, om kursen for Tesla aktier bliver ved med at stige. Man kan vel næppe forvente, at kursen fortsætter op ad i samme tempo – eller kan man?

Der er i virkeligheden ingen, der kan spå 100% korrekt om bevægelsen i aktiekurser. Der er nemlig en lang række faktorer, der spiller ind. Hvis det generelle marked for teknologiaktier lider under turbulens, vil det ganske givet også kunne aflæses i aktiekursen for Tesla. Det er altid forbundet med risici at investere sine penge.

Hvis man kigger på den historiske graf for Tesla-aktien, så er der stadig meget lang vej op til ATH – All Time High. Det vil sige, at der stadig vil være masser af afkast at komme efter, hvis kursen bevæger sig helt derop igen.

Man skal kun købe aktier, hvis man er indstillet på, at man tager en risiko. Der kan dog være masser af upside at komme efter. Lige nu bokser kursen omkring et modstandsniveau på omkring de 210. Hvis aktier stikker af herfra, kan kursen meget vel fortsætte godt deropad. Men ingen kender dagen i morgen.