ChatGPT har sat gang i noget, der er kommet for at blive. Men kan ChatGPT og OpenAI, der står bag, selv overleve? Det kan virke noget tvivlsomt, da omkostninger på 700.000 dollars om dagen løber hurtigt op. CEO hos OpenAI, Sam Altman, udtaler: “compute costs are eye-watering”.

ChatGPT og OpenAI har fået store investeringer fra Microsoft på 10 milliarder dollars. OpenAi har derfor fortsat kapital at trække på, men ikke noget, der kan vare ved for evigt med så store daglige omkostninger. Men med et mål om 1 milliard dollars i omsætning i 2024, kan de måske få vendt skuden.

Gratis lagerfoto af ai, amputeret, arm tatovering Lagerfoto

Oveni høje omkostninger kommer der flere konkurrenter. Mange medier og tech virksomheder lader til at adoptere AI hurtigere og i større grad end nogensinde før. Bing og Snapchat er to eksempler på store tech virksomheder, der har inddraget brugen af AI til at udføre opgaver og god service. Specielt på chat-området har AI kunnet levere gode resultater. På kort tid er mange chatbots blevet forvandlet til AI-chatbots, der ikke kræver medarbejdere til at svare.

En anden bekymrende ting for ChatGPT er deres faldende antal brugere, der nu i mange måneder i streg har været faldende. I juli havde ChatGPT 1,5 milliarder brugere. Antallet af brugere i maj var 400 millioner højere på 1,9 milliarder. Men et fald i antal brugere er forventligt efter den eksplosion i antal brugere, der skete kort efter lanceringen.

ChatGPT og AI som helhed har en spændende fremtid forude. Hvor det ender henne, kan ingen forudsige, men vi kommer til at følge udviklingen tæt.